Da DanBred – en internationalt førende aktør inden for grisegenetik og rådgivning – flyttede ind i deres nye domicil ved E45-sammenfletningen i Vejle (tidligere STB-byg), stod M-Office for en målrettet og smagfuld supplering af møbler, der matchede virksomhedens behov og udtryk.
En kantine med flot udsigt blev indrettet med kantinemøbler i et nyt og indbydende design, der både understøtter daglig brug og skaber et behageligt miljø for medarbejderne. Derudover blev møderummene udstyret med nøje udvalgte mødeborde og stole i en æstetisk og funktionel stil.
En del af inventaret blev bragt med fra DanBreds tidligere domicil, og M-Office’s rolle blev dermed at sikre, at de nye møbler og materialevalg spillede naturligt sammen med det eksisterende – både visuelt og praktisk.
Resultatet er en harmonisk indretning, hvor funktionalitet, komfort og virksomhedens identitet går op i en højere enhed.


